Centralt beliggende boligudlejningsejendom med 5 lejligheder.
Ejendommen er beliggende på Vesterbro, og er opført i røde mursten. Tagbeklædningen på bygningen mod Vesterbro er Decra ståltag og baghusets tagbeklædning er bølgeeternit.
Den forreste bygning rummer 4 lejemål og baghuset indeholder én lejlighed i 3 plan med udgang til egen have.
I stueplan er der gennemgående passage til baggården.
Alle 4 lejligheder i forreste bygning er generelt i god stand, og alle har adgang til eget køkken og badeværelse. Badeværelserne er beliggende på repos på bagtrappen. Modernisering af køkken og badeværelser er foretaget i starten af 00'erne.
Stuelejlighed, der jf. BBR er på 72 m² indeholder vindfang, to sammenhængende stuer, soveværelse og pænt køkken. Derudover adgang til eget badeværelse med udgang fra køkken.
Lejlighederne på 1. og 2. sal er jf. BBR på 82 m² og har samme indretning som lejligheden i stueplan. Dog er den ene stue større, idet denne har arealet fra gennemgående passage fra stueplan med i arealet.
Lejligheden på 3. sal har et boligareal jf. BBR på 71 m² og indeholder stor stue, soveværelse, køkken og værelse/kammer. Adgang til eget badeværelse på samme måde som de øvrige lejemål.
Kælderen er indrettet med depotrum til hver lejlighed samt fælles vaskekælder/tørrerum.
Lejligheden i baghuset er moderniseret og indeholder i stueplan entré, to sammenhængende stuer og åbent køkken. Fra køkkenet er der udgang til en dejlig terrasse og egen lukket have. 1. salen er indrettet med 2 soveværelser samt større badeværelse.
2.salen er indrettet til stue/opholdsrum, er dejlig lys og til kip med synlige bjælker.
Kælderen er indrettet med mindre badeværelse, depotrum samt egen vaskekælder.