Lejemålet indeholder et kontorareal på 50 m² i stueplan. Desuden er der 2 toiletsektioner, tekøkken og bad, som deles med de øvrige lejere i indgang 2. Lager på 300 m² er med 2 rulleporte på ca. 3,3 x 4,5 m. Højden i hallen er ca. 5,5 m i siden og ca. 7 m til kip. Der er monteret BD-60 dør mellem kontor og lageret.
Lokalerne er velegnet til mindre erhvervsdrivende, engrosvirksomheder og lettere produktion.
Facaderne er konstrueret med trapezplader samt isoleret og indvendig beklædning er med fiberbetonplader.
Loftet i hallerne er med ovenlys, og gulvene fremstår som glittede epoxy-behandlede betongulve.
Udenomsarealer er befæstet med SF-sten og primært udlagt til køreveje samt parkeringspladser.