Bakketoppen 46-60 består af 4 dobbelthuse med 8 boliger, heraf 4 boliger på 109 m² og 4 boliger á 100 m². Alle boliger har egen carport og fliseterrasse i både for- og baghave.
Ejendommen ligger i Odense SV nærmere bestemt Bellinge. Området er roligt og boligernes indfaldsvej er befæstet med SF-sten. Desuden er indfaldsvejen blind, hvilket også er medvirkende til at gøre området roligt og sikkert for børnefamilier.
Ejendommen er opført i 2010 og opfylder alle forskrifter med forbehold for byggeåret. Ejendommen er konstrueret i gule mursten med sorte cementtagsten med hældning.
I henhold til lokalplan samt servitutter, må der bebygges i 1-1½ etage. Det vil sige, at bebyggelsen må opføres i op til én etage med udnyttelig tagetage.