Erhvervsejendom beliggende i lukket vænge på Thujavej i Odense SV.
Ejendommen er opført i rødbrune mursten med tagbeklædning i brun tegl.
Bygningen er indrettet som kontorejendom med mindre del lager i stueplan. Ca. 200 m² af det samlede erhvervsareal på 1.059 m² er adskilt af let væg, således at dette fremtræder som et separat lejemål. Udlejet areal ca. 200 m². Lejemålet ophører pr. 1. juni 2018. Indretningen af dette består af vindfang, kontor, køkken samt let lagerafsnit. Lejemålet fremtræder i oprindelig stand og indretning.
Den øvrige del af ejendommen fremtræder i mere tidssvarende stand med en god fordeling af mødelokaler, storrumskontorer og flere separate kontorer. Der er toiletforhold i begge ender af ejendommen.
Fra stueplan er der trappe til kælder der er indrettet med arkivrum, kontor som er i niveau med terræn, pæn køkken/kantine samt to større lager/arkivrum.
Foran ejendommen er kørefliser udlagt til parkeringsareal.
I forlængelse af ejendommen er der større indhegnet oplagsplads.
Ejendommen sælges for konkursbo med fuld ansvarsfraskrivelse.