Velbeliggende kontorlejemål i større erhvervsejendom og med kun få hundrede meter til Drejebænken ved afkørsel 50 på den Fynske Motorvej.
Lejemålet er beliggende i stueetagen og entreres via flot og indbydende modtagelsesområde, hvor lejemålet forgrener sig ud i 3 fløje.
Lejemålet blev for få år siden totalrenoveret til Blue Ocean Robotics, som nu er fraflyttet og dermed står indflytningsklar til en ny lejer.
Lejemålet fremtræder pænt og velvedligeholdt med lyse gulvtæpper og med systemlofter med indbygget LED belysning. De store gulv til loft vinduespartier, den åbne planløsning og de opsatte glasvægge ind til mødelokaler/enkeltmandskontorer er med til at sikre et godt lysindfald i lejemålet.
Der er en fin fordeling mellem storrumskontorer, mødelokaler og enkeltmandskontorer, og er i det hele taget bygget på en måde, så det vil kunne tilpasses en ny lejers behov.
Lejemålet består derudover af en kantine/frokoststue med tilhørende mødelokaler og med udgang til fælles grønt gårdrum.
Bygningen er beliggende på en ca. 55.000 m² stor grund, hvor der er mange gratis p-pladser til brug for lejer som såvel kunder af huset.