Nydelig domicilejendom beliggende på indfaldsvej til Odense C - Bogensevej. Meget synlig placering.
Ejendommen er opført i 1996 til brug for aktuelle anvendelse. Den er muret op og pudset med farvet puds og med aluminiumsvinduer. Malet facade indenfor de senere år.
Det samlede areal udgør 496 m² fordelt som følger:
Stueplan er til venstre indrettet med storkontor, mødelokale, arkiv, toilet/bad og egen indgang (kan udlejes separat). Dernæst er der flot, luftig hall med højt til loftet og trappe til 1. sal. Til højre i stueplan er der storrumskontor til 8 mand, 2 mødelokaler, toilet, arkiv og teknik tilknyttet. Der er akustiklofter + tæpper på gulvene. Der er etableret luftcirkulation.
1. salen er indrettet med stort mødelokale, kontor, stort køkken/frokoststue, bad/omklædning til damer/herrer. Kan udlejes til 3 brugere med egne el-målere og fjernaflæste varmemålere.
Parkeringsmæssigt er der 17 p-pladser på grunden og i øvrigt let beplantning med bøgehæk.
Der er tinglyst en deklaration på grunden vedr. gennemkørsel til naboen.
Alt i alt en nydelig og præsentabel domicilejendom.