Banevolden 4 er en historisk stationsbygning, som er nænsomt restaureret af Realdania By & Byg. Her er bygningens oprindelige arkitektur, detaljer og karakter bevaret, samtidig med at rammerne er tilpasset moderne erhvervsformål.
Det skaber en helt særlig ramme for virksomheder, der ønsker mere end traditionelle erhvervslokaler - og som værdsætter atmosfære, arkitektur og et sted med sin egen identitet.
Lejemålet omfatter 174 m² erhvervsareal i stueetagen samt 99 m² kælder.
Stueetagen rummer den tidligere ventesal, som i dag fremstår som en stor, åben hall/storrum med et væld af anvendelsesmuligheder. Herudover er der 2 kontorer/mødelokaler, køkkenfaciliteter og 2 toiletter.
Den 99 m² store kælder indeholder yderligere 5 disponible rum, der kan anvendes til eksempelvis opbevaring, arkiv eller andre formål efter nærmere aftale.
Der er desuden mulighed for at leje yderligere 134 m² uopvarmet lager, hvilket giver mulighed for at tilpasse lejemålet efter virksomhedens behov.
Banevolden 4 er med andre ord et erhvervslejemål med sjæl, historie og fleksible rammer.