Ejendommen er en regulær værkstedsejendom beliggende i mindre erhvervsområde i Korinth.
Bygningen er opført i letbetonelementer og tagdækket med bølgeeternit.
Bygningen er opført på stålspærskonstruktion med en frihøjde i siderne på ca. 2,8 meter og frihøjde til kip på ca. 5 meter. Gulve er støbt beton og der er aluhejseport på ca. 4x3½ meter i gavl til bagsiden. I vestvendt ende findes kontor og mandskabsfaciliteter.
Ved den nuværende indretning er værkstedet opdelt i 3 sektioner, men som følge af den selvbærende konstruktion, vil det være muligt at ændre disse efter behov.
Forrest i bygningen findes kontor med modtagelse og 2 arbejdspladser. Herudover findes frokoststue samt omklædnings- og badeforhold for både produktions- og administrationspersonale.
Herudover findes separat mindre bygning med ejendommens varmeanlæg.
Bygningen er opført til værkstedsdrift indenfor træindustrien og anvendes p.t. til dette formål, men vil også kunne anvendes til andre former for værkstedsdrift eller lagerformål.
Ejendommen er beliggende på en stor regulær grund, der giver gode udvidelsesmuligheder.
En del af grunden er befæstet og anvendes til parkering samt tilkørsel og vendeplads til værkstedslokalerne.
Ejendommen er pt. udlejet, men lejer forventes at flytte senest i løbet af februar 2022, hvorefter ejendommen vil være til købers rådighed.