Velindrettet og velbeliggende hjørnebutik i Faaborg.
Lejemålet er beliggende på hjørnet af Mellemgade og Torvegade, på synligt og aktivt stykke af byens detailgader.
Synligheden er helt optimal og facadedækningen er ikke mindre end fremragende i form af otte store vinduespartier, som dels giver lejemålet et godt lysindfald og dels giver rigtig gode muligheder for udstilling.
Butiksdelen i stueetagen er regulær og indretningsvenlig uden niveauforskelle og med en fin loftshøjde, og udover et mindre kontor, er resten af stueetagen udnyttet med salgsareal.
Det samlede areal i stueetagen andrager ca. 226 m².
Fra indvendig trappe er der adgang til lejemålets kælder på ca. 86 m². Kælderen er tør og omfatter udover lagerplads også faciliteter til personalet.
Lejemålet fremtræder generelt i god stand, men afhængigt af branche vil der sandsynligvis blive brug for pålægning af nyt gulv.
Lokalerne er ledige til overtagelse, og er velegnet til alle former for detail butikker, der har behov for plads. Derudover åbner planforholdene også mulighed for at etablere spisested, hvilket dog kræver diverse godkendelser og tilladelser.
Lejemålet er en erhvervsejerlejlighed, som udover at være udbudt som lejemål, også udbydes til salg for kr. 1.995.000. Der henvises til særskilt salgsmateriale.
Faaborg by: Faaborg en naturskøn perle beliggende direkte til det Sydfynske Øhav og med de flotte Svanninge Bakker på den anden side.
En tur gennem Faaborg bymidte er en kombination af en hyggelig by med smalle stræder i afslappede miljøer, og et maritimt havnemiljø.
Byen er meget velbevaret med mange fine, gamle huse.
Faaborg har lidt over 7.000 indbyggere og er den største by i Faaborg-Midtfyn Kommune.