Ejendommen er opført i 1969, med tilbygning i 1995 og er opført til brug for pengeinstitut, som fra den 24. januar 2020 ophører driften i bygningen. Der er løbende sket renovering og forbedringer af ejendommen, som i dag fremstår velholdt. Ejendommen har et totalt bygningsareal på 358 m² i 2 plan samt kælder på 28 m².
Ejendommen er beliggende på en 762 m² stor grund, hvoraf vej udgør 140 m². Bag bygningen forefindes der 10 P-pladser, hvoraf de 9 stk. er tilgængelige - og den sidste er "optaget" til brug for niveaufri adgang til ekspeditionslokalet.
Ejendommen er beliggende på hovedgaden i Glamsbjerg, som skærer sig gennem hele byen, og deler Glamsbjerg op i en vestlig og østlig bydel.
Bygningen er opført i mursten, som i forbindelse med en forbedring af ejendommen, er vandskuret i en pæn og lys farve, som fremstår yderst vedligeholdt. Taget er udført som saddeltag, belagt med skifereternit på den forreste del af ejendommen. Den bagerste sektion, som er opført i 1995, er udført med build-up tag, som er afsluttet af en zink-kasse, som afsluttes mod tagpappen. Ejendommens nordlige gavl henstår med blanke mursten, og er ikke vandskuret, grundet en sammenbygning med naboejendommen i niveauet op til underkanten af 1. sal.
Kælder: Der forefindes 2 disponible rum til brug for arkiv og opbevaring. Kælderen er tør og lugtfri.
Stueplan: Adgang til ekspeditionslokalet sker ad trappe med 3 trin til entré med granitbelægning. Der er god facadedækning. Ekspeditionslokalet er et stort og regulært rum med 2 møderum, hvoraf det ene lokale er beliggende i entréen til den niveaufrie adgang fra P-plads. Fra ekspeditionslokalet er der adgang til kopirum, toilet og bokslokale samt til trappeopgang til 1. salen - hvor hæveautomat også er placeret. Tæppebelægning dækker det meste af lokalet, og loftsbeklædning er lydisolerende gipsplader. I lokalet er der installeret aircondition og et ventilationsanlæg.
1. sal: Der forefindes 2 mødelokaler adskilt med foldedør samt et arkivrum med rullehylder. Frokoststue med køkken og udgang til træterrasse på build-up taget. Der er toilet-faciliteter og trappe ned til personaleindgang på den sydlige side af bygningen. Selve ventilationssystemet (meget stort) optager et rum på etagen. Aircon-systemet er monteret udenfor på build-up taget. Loftbeklædningen er overvejende træ listeloft.