Velholdt og delvist nyopført boligudlejningsejendom med 3 gode lejligheder.
Ejendommen er beliggende centralt i Svendborg i et udpræget boligområde.
Ejendommen er omfattende renoveret og tilbygget i 2015, hvor der er blevet nyopført en 2-etages bygning bagtil. Samtidig er den eksisterende beboelse blevet moderniseret.
Den oprindelige lejlighed består af entré, køkken i åben forbindelse med stue, hvorfra der er udgang til terrasse. Herudover findes værelsesafdeling med 3 værelser samt badeværelse.
Under en del af den oprindelige bygning findes kælder med depotrum.
Tilbygningen fra 2015 er indrettet med 2 ens lejligheder i hvert plan.
Lejlighederne indeholder entré, stort køkken i åben forbindelse med stuen, 2 værelser, 1 lille værelse/kammer samt badeværelse med brus.
Fra lejligheden i underetagen er der udgang til egen terrasse fra stuen.
Lejligheden i overetagen har egen træterrasse ud for indgang og stue.
Foran ejendommen findes parkeringspladser på egen grund.