Gerritsgade 19
5700 Svendborg

Sagsnr. 71172-8

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

436 m²

207 m²

C

Investeringsejendom

På det mest aktive og efterspurgte strøg i Svendborg, udbydes denne markante og flotte investeringsejendom til salg.

Ejendommen er opført tilbage i 1897 og fremstår stadig mondænt i den gamle byggestil. I 1999 blev butiksdelen i stueetagen ændret fra 2 mindre lejemål og til 1 stort butikslejemål, som siden har været et yderst populært lejemål, der opfylder mange af kravene fra detailbranchen, herunder loftshøjde, niveauforskel og facadedækning.

Ejendommen er derudover indrettet med 3 gode beboelseslejligheder med adgang fra Badstuestrædet.

Erhvervslejemålet andrager i alt 197 m², som fordeles med et regulært butiksareal på ca. 152 m² med adgang til personalefaciliteter bagtil på ca.18 m². Endvidere findes opbevaringsmuligheder i kælderen på ca. 27 m².

Som nævnt er der tale om et kvalitetslejemål med en god loftshøjde, uden niveauforskel og med 2 gode udstillingsvinduer i facaden.

Lejemålet er for tiden udlejet til Kaufmann-kæden med herretøjskonceptet Quint og har gennem længere tid huset mange af branchens store tøjkæder. Fra den 01.02.2019 overtages lejemålet af Bestseller kæden.

Der er adgang til ejendommens beboelseslejligheder fra Badstuestrædet bag ejendommen. Lejlighederne entreres fra terrasseområde, hvor der er direkte adgang til lejligheden på 1. sal samt adgang til beboelseslejlighederne på hhv. 2. sal og tagetagen via trappeopgang.

Lejlighederne på 1. og 2. sal er stort set identiske i indretningen. Der er tale om 3-værelses lejligheder indrettet med lyst køkken, fordelergang med adgang til såvel soveværelse, bad/toilet samt stue ensuite. Lejligheden i tagetagen er ligeledes en 3-værelses lejlighed med 3 værelser af stor set samme størrelser. Lejligheden har skråvægge og synlige hanebånd. Fra denne lejlighed er der en rigtig god udsigt fra et af værelserne.

Alle lejligheder er lyse, venlige og fremtræder alle i god og velholdt stand. Værelserne i lejlighederne er regulære med gode størrelser og med en god indretning.

Alle lejlighederne har fælles brugsret til udvendigt terrasseareal, hvor der er plads til henstilling af borde og stole.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Ulrich Nielsen

uni@nordicals.dk

+4520267090

Vestergade 165 , 5700 Svendborg

+4563217090

5700@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top