Flot mindre investeringsejendom beliggende centralt i Svendborg.
Ejendommen fremtræder i god stand og indeholder 2 store flotte lejligheder.
Bygningen fremtræder med pudsede facader og har nyere tag med sorte cement tagsten.
Ejendommen er beliggende på en 1.144 m² grund, der skråner ved bygningen, således der er udgang fra kælderen til terræn.
Via udvendig trappe er der adgang til lejlighederne.
Stuelejligheden indeholder repos med nedgang til kælderen via intern trappe, entre, stor stue, værelse/kontor, soveværelse, køkken, viktualierum og badeværelse. Der er afhøvlede gulve i værelser og stue.
I kælderen findes depotrum, bryggers, badeværelse, værelse med udgang til lille terrasse. De fleste rum i kælderen er belagt med klinker. Kælderen er høj og lys.
Lejligheden på 1. sal er indrettet stort set som stuelejligheden. 1. sals lejligheden har derudover adgang til et stort lyst lokale med fritlagte hanebånd i tagetagen. Endvidere har de eget depotrum i kælderen, hvor der er plads til vaskemaskine.
Kælder og 2. sal er ikke registreret til beboelsesformål.
Herudover findes carport på 46 m².
Ejendommen er opdelt i ejerlejligheder og der er udfærdiget vedtægter, således en køber kan sælge lejlighederne enkeltvis, hvis det ønskes.