Velbeliggende boligudlejningsejendom med 2 lejligheder.
Ejendommen er beliggende i et eftertragtet beboelsesområde, hvor der er kort afstand til indkøbsmuligheder, Svendborg havn samt Svendborg bymidte.
Ejendommen indeholder 2 treværelses lejligheder i hhv. stueplan og på 1. sal med hver deres indgang.
Lejlighederne andrager 95 og 70 m² .
Lejligheden i stueetagen består af en entre, fordelergang, 2 sammenhængende stuer, soveværelse med skabsvæg, mindre værelse, badeværelse samt køkken med udgang til baggård.
1. sal er indrettet med gang, køkken, badeværelse, 2 sammenhængende stuer og 2 værelser.
Udover lejlighederne findes en stor kælder med udvendig trappe. I kælderen er der indrettet depotrum og værksted.
Herudover findes carport og udestue, samt en mindre have.