Lejemålet har netop gennemgået en total istandsættelse og fremtræder dermed i meget nydelig stand.
Lejemålet er indrettet med et rummeligt og regulært salgsareal i stueetagen på ca. 165 m², og råder over en god loftshøjde samt en særdeles god facadedækning i butikkens fulde bredde på ca. 10 meter. Facaden bliver malet til foråret, så den fremstår lige så flot som lejemålet.
Bagerst i lokalet er der adgang til nydelig kælder på ca. 55 m² samt personalefaciliteter i form af toilet og frokoststue med køkken på 1. sal. Fra frokoststuen er der adgang til tagterrasse.
Lejemålet er beliggende på en af Svendborgs aktive og hyggelige gågader med kun ca. 50 meter til Torvet.
En ny lejer overtager altså et helt nyistandsat klasselejemål lige midt i Svendborgs gågademiljø. Lejemålet overtages med ny gulvbelægning og dørmåtte samt ny grundbelysning.
Af omkringliggende butikker kan bl.a. nævnes Tøjeksperten, Normal, Nyt Syn, Vero Moda, Telia, Hunkemöller og Baggi.