Lejemålet andrager i alt 217 m² og er indrettet med foyer/indgangsparti, et åbent og regulært kontorområde, 2 lyse kontorer med vinduer mod Klosterplads, et mødelokale samt toilet, depot og frokoststue.
Det er et lyst og indretningsvenligt lejemål, beliggende i markant ejendom med facade mod Klosterplads, som forbinder Svendborgs gågade og haveområde.
På modsatte side ligger byens banegård og der er kun 200 meter til busstationen. I det hele taget er ejendommen godt og centralt beliggende med byens gågade i "baggården" og havneområdet kun 200 meter fra ejendommen.
Lejemålet fremtræder i en generel god stand med linoleumsgulve, hvidmalede vægge samt akustiklofter med indbyggede armaturer.
Det ene af kontorerne er indrettet med glasvægge og der er vinduer mod ejendommens gårdområde fra mødelokale.
Frokoststuen er rummelig og lys og der er adgang til 2 toiletter i lejemålet.
Generelt et regulært og pænt lejemål med en helt fantastisk placering i hjertet af Svendborg og i et område der er i rivende udvikling.