Efter mere end 30 gode år har Askepot Sko valgt at opsige deres lejemål, som er beliggende centralt i Svendborg bymidte i den forreste del af Korsgade.
Korsgade er en brostensbelagt, charmerende handelsgade, der fungerer som sivegade. Gaden er i direkte forbindelse til byens øvrige gågademiljø.
Lejemålet er beliggende i en af Svendborg bys historiske og flotte købmandsgårde.
Butikken, der har en god facadedækning, indeholder vinkelbygget butikslokale, lille lager, toilet med forrum samt kontor/frokoststue.
Såfremt der ønskes yderligere lager, vil det være muligt at leje kælderareal i en af de øvrige bygninger i ejendommen.