Regulær mindre boligudlejningsejendom beliggende i et attraktivt område
Klassisk byejendom beliggende i et attraktiv område i Svendborg bymidte.
Marievej er en stille ensrettet vej, der er højt beliggende i Vestre Bydel. Der er parkeringsmuligheder på vejen ved ejendommen.
Bygningen er en 1½ plans villa med høj kælder, opført i røde sten og tagdækket med ældre tegltag. Bygningen har fået isat plastic dannebrosvinduer.
Lejligheden i stueplan indeholder 2 sammenhængende stuer med afhøvlede gulve, ældre køkken, stort soveværelse og badeværelse.
På 1. sal består lejligheden af repos, lys stue med afhøvlet gulv og fritlagte trempler, køkken, soveværelse med udgang til altan med flot udsigt over Svendborg. Derudover badeværelse med adgang fra reposen.
I kælderen er indrettet vaskerum og depoter. Da bygningen ligger på skrånende grund er der udgang fra kælderen til haven. Der er en fin lukket have.
En regulær velbeliggende ejendom og en overskuelig investering.