Flot og charmerende butikslejemål beliggende i velholdt og markant ejendom på gågaden i Svendborg.
Lejemålet fremtræder i meget flot stand og er gennemgående med facade mod både Møllergade og Torvet. Facaden mod Møllergade er ca. 6 meter med vindue på hver side af indgangspartiet, og facaden mod Torvet er ca. 10 meter med indgang i venstre side og derefter 3 store vinduespartier.
Lejemålet andrager 157 m² fordelt med et butiksareal i stueetagen på ca. 133 m² samt personalefaciliteter på 1. sal på ca. 24 m².
Endvidere har lejer adgang til tør kælder uden fuld ståhøjde, hvor en del evt. kan anvendes til lager.
Af omkringliggende butikker kan bl.a. nævnes Change Lingeri, Thiele, TDC, Kop & Kande, Nicoline Sko, Mr. Hardis, Guldsmed Lauridsen, Det Grønne Hjørne, Guldsmed Ludvig, Flying Tiger, Danske Bank, Louis Nielsen m.fl.