Flot og charmerende butikslejemål beliggende i velholdt og markant ejendom på gågaden, Møllergade.
Lejemålet fremtræder i meget flot stand, og er gennemgående med facade mod både Møllergade og Torvet. Facaden mod Møllergade er ca. 6 meter, med vindue på hver side af indgangspartiet. Facaden mod Torvet er ca. 10 meter, med indgang i venstre side, og derefter 3 store vinduespartier.
Lejemålets 157 m² er fordelt med et butiksareal i stueetagen på ca. 133 m² samt personalefaciliteter på 1. sal på ca. 24 m². Lejemålet kan også benyttes til café, vinbar eller lignende.
Lejer har endvidere adgang til tør kælder, uden fuld ståhøjde. Kælderen kan anvendes til lager.
Dette lejemål er beliggende i område, hvor man finder YouSee, Nicoline Sko, Thiele, Kop & Kande, Flying Tiger, Guldsmed Ludvig, Danske Bank, Det Grønne Hjørne, Change Lingeri, Mr. Hardis, Kings & Queens, Ny-Form m.fl.