En komplet motorcykelforretning i specialopført ejendom med veludstyret værksted, reservedelslager, butiksindretning og i øvrigt med alt hvad der hører til en moderne MC-forretning.
Den kombinerede forretnings- og værkstedsejendom er beliggende i industriområdet omkring Nordre Ringvej i Svendborg, og ejendommens facade er beliggende ud mod Ring Nord.
Ejendommen er særdeles godt indrettet og udnyttet med 1.050 registrerede m² fordelt på 2 afsnit, og er i sin tid opført og indrettet til motorcykelforretning med et samlet areal på 799 m² i stueetagen og med 251 m² til indskudte dæk.
Det første afsnit med glasfacade er indrettet med udstillings- og ekspeditionsafsnit på ca. 240 m² samt mødelokale og kontor med glaspartier og velfærdsfaciliteter i form af frokoststue og omklædning/bad.
Det andet afsnit er indrettet med et værksteds- og lagerafsnit på ca. 225 m², og med nærlagerrum samt vaskerum og teknik.
Dele af ejendommen er udnyttet med flere indskudte dæk hvor loftshøjden er beskeden.
Store dele af ejendommen råder over en loftshøjde på 4,5 meter. Gulvene er støbte og epoxybehandlet og ejendommens loft er beklædt med troltex.
Der findes 2 hejseporte på hver 4x4 meter.
Lejemålet er sikret med 63 AMP.
Ejendommen er beliggende på en 4.200 m² stor grund med gode tilkørsels- og parkeringsforhold.
BEMÆRK Værktøj, værkstedsinventar, varelager og reservedelslager kan købes på meget favorable vilkår eller indgå som en del af lejeaftalen mod betaling af merleje.
For den rette er der basis for drift af en rigtig god virksomhed med stor kundekreds i moderne rammer.