Synligt og velbeliggende grundstykke på ca. 12.000 m².
Ejendommen er beliggende med facade til den gamle hovedvej A9 og med synlighed fra motorvejen.
Grunden er beliggende imellem det oprindelige nordlige erhvervsområde samt det nye erhvervsområde ved Heldagervej. Der er således kort afstand til Ring Nord og motorvejstilkørslen.
Et område, hvor der er store udviklingsplaner.
Der findes pt. en bygning på grunden. Bygningen skønnes ikke at have nogen værdi.
Området, hvori ejendommen er beliggende, er i henhold til kommuneplanen udlagt til tekniske anlæg i form af forsynings- og rensningsanlæg, oplagspladser mv. og der kan foretages udstykning af grunden. Ved ændret anvendelse skønnes det, at der skal søges om dispensation og/eller udfærdiges ny lokalplan.