I bunden af Pasopvej udbydes denne fine boligudlejningsejendom med 3 lejligheder.
Området i og omkring Pasopvej er et efterspurgt beboelseskvarter, hvor der er kort afstand til indkøbsmuligheder, skoler og Svendborgs centrum.
Ejendommen er opført i år 1900 i røde mursten med tagbeklædning af eternitskifer, og beliggende på en 308 m² stor grund. Til ejendommen hører mindre have samt udhus til brug for lejerne samt et rum til ejer.
Lejlighederne i stueplan og på 1. sal har adgang fra gadeniveau til fælles entré. Kælderlejligheden har adgang via trappenedgang til bagsiden af huset.
Stuelejligheden indeholder fint og veludstyret køkken med lille spiseplads, viktualierum, spisestue i sammenhæng med TV-stue, hvorfra der er adgang til soveværelse med indbygningsskabe. Den primære gulvbelægning er plankegulv. Badeværelse med brusekabine og plads til vaskesøjle er placeret i kælderen.
Lejligheden på 1. sal har mindre entré og køkken, med adgang til soveværelse og badeværelse med brus. Fra entréen er der ligeledes adgang til stor stue med plads til spisebord og sofaområde.
Kælderlejligheden har adgang direkte til køkken, stue med halv adskillelse til soveværelse. Fra soveværelset er der adgang til badeværelse med brus. Lejligheden fremstår nyrenoveret med klinkegulve og nyt køkken samt badeværelse.
Ejendommen har pudset høj sokkel i niveauet under gadeplan.
Lejerne i stueetagen samt på 1. sal har fælles brugsret over haven, mens lejer i kælderlejligheden har adgang til mindre terrasseområde på siden af ejendommen.