En af Svendborgs meget kendte succeshistorier, Køkkenfreak, har desværre valgt at lukke deres butik ned, efter flere gode år på Torvet i Svendborg.
Her finder du et regulært og charmerende lejemål med et stort salgsareal på ca. 170 m², centralt placeret lige ud til Torvet i Svendborg. Ligeledes er der tilhørende toilet, frokoststue/kontor samt god lagerplads. Facadedækningen kommer i form af 2 store vinduespartier, begge med sikringsgitre.
Lokalet fremstår med rå epoxy gulve, eksisterende grundbelysning samt pæne lofter i kvadratisk opdeling.
Lejemålet anvendelsesformål henvender sig til den pladskrævende detailbutik, som f.eks. har tilhørende webshop.
Torvet er et centralt samlingspunkt, når der er torvehandel om lørdagen, eller når der afholdes andre begivenheder eller events i byen.
Lejemålet er placeret tæt på andre spændende forretninger, såsom Normal, Nyt Syn, Tøjeksperten samt med direkte adgang til gågaderne Kattesundet og Møllergade.
Et spændende og sjældent udbudt lejemål i Svendborg Centrum.