Sø-pet Dyrehandel er en institution i Svendborgs handelsliv, og har altid haft til huse i Vestergade, siden åbningen i 1975 - men flytter nu i andre lokaler i byens østlige del.
Der er derfor tale om et yderst sjældent udbudt butikslejemål, som med sine 225 m² og flotte facadedækning, giver adgang til stor synlighed ud mod én af Svendborg mest trafikerede indfaldsveje, Vestergade.
Lejemålet består af et reelt salgsareal på ca. 180 m², og desuden et kontor/frokoststue samt ca. 25 m² lukket varegård.
Lejemålet har nyere LED-belysning, og en større del af lejemålet har troldtekt som loftsbeklædning.
Der er parkering til lejemålet bag varegården, med kørselsindgang fra Voldgade til gård, hvor porten lukkes udenfor åbningstid.
Lejemålet vil være til disposition snarest muligt, efter aftale med udlejer.