Centralt beliggende i Ringe udbydes denne velholdte og store erhvervsejerlejlighed på 185 m² til salg.
Ejerlejligheden er beliggende i nyere og markant hjørneejendom, og entreres via fælles adgang fra Østergade. Ejerlejligheden har adgang via elevator eller trapper i nydelig opgang.
Ejerlejligheden har igennem mange år været klinik for praktiserende læger, og har fra opgang og repos direkte adgang til receptionen og ejerlejlighedens fordelergang.
Der er indrettet 4 klinikrum, som alle har håndvask i mindre skabsarrangement samt et laboratorie med større skabsarrangement - og herudover et lagerrum. Der findes personalerum med stort køkken, og 2 toiletter, heraf 1 med brusebad.
Lejligheden fremstår lys og imødekommende, med gulvtæppe og støjreducerende loftbeklædning i fordelergangen. Øvrig gulvbelægning er linoleum.
Opbevaring af renovationsbeholdere sker i stueetagen i fællesskab med anden lejer i ejendommen.
På sælgers forespørgsel tilkendegav kommunen i 2021, at de ville dispensere fra lokalplanens krav til udendørs opholdsarealer, såfremt sælger ønskede at etablere to beboelseslejligheder. En sådan dispensation vil kræve en formel ansøgning, herunder en byggeansøgning for selve projektet.
På side 13 og 15 i lejeprospektet ses illustrationer af sælgers projekt, som dog aldrig er blevet indsendt til byggesagsbehandling ved kommunen.