Velholdt Investeringsejendom beliggende midt i Ryslinge by med Brugsen som nærmeste nabo.
Ejendommen, der tidligere har været anvendt som pengeinstitut, gennemgik i 2015 en gennemgribende ombygning med indretning af 3 nydelige og rummelig beboelseslejligheder samt 1 erhvervslejemål.
Beboelseslejlighederne er alle 3-værelses lejligheder, men med forskellig indretning. Alle 3 lejligheder er indrettet med entre, stue, køkken, værelse, soveværelse samt badeværelse med brus. Lejlighed 23A har desuden nedgang til kælder indefra lejligheden.
Lejligheden 23A andrager jf. BBR 95 m² og har indgang via vindfanget på ejendommens facade mod Hestehavevej.
Lejlighederne 23B og 23C andrager jf. BBR hhv. 78 og 80 m² og har indgang på ejendommens bagside.
Erhvervslejemålet andrager jf. BBR 94 m². Lejemålet er udlejet til køreskole. Lejemålet har indgang fra ejendommens hjørne.
Endvidere er der via udvendig trappe nedgang til kælder med fyrrum og depotrum. Lejer i 23C har råderet over denne kælder.
Bag ejendommen findes et stort offentligt parkeringsareal.