Ældre værkstedsejendom opført i 1967 med central og synlig beliggenhed på stor grund i Gudme.
Ejendommen har altid været benyttet til familieejet værksted, og er gennem årene løbende blevet udvidet med mindre tilbygninger til pladeværksted, butik samt en vaskehal.
Til ejendommen hører en privatbolig, opført i 1984. Boligen er jf. BBR på 121 m², og beliggende bag værkstedet med indkørsel fra Stationsvej. Privatboligen bebos af sælger.
Værkstedet er opført i 1967, og har 3 nyere porte monteret. Til værkstedet blev der oprindelig opført en mindre kontorbygning med personalefaciliteter, som i 1988 blev udvidet til brug for butik. Butikken er senere afviklet.
I 1977 blev der etableret et pladeværksted på 169 m² i tilknytning til værkstedet. Pladeværkstedet er beliggende lidt lavere end værkstedet, og har 1 portadgang.
Vaskehallen er opført i 1995, og drives af lejer, mod betaling af en brugsbaseret leje.
Tankanlægget er lejet ud til Ole's Olie, som betaler leje til sælger.
Ejendommen kan overtages med sælger som lejer af privatbolig og værksted, efter nærmere aftale. Det vil ligeledes være muligt at overtage ejendommen med sælger som lejer i privatboligen, således at køber kan benytte værkstedsdelen.
Ejendommen har et større areal omkring ejendommen, som kan benyttes til salgsbiler.