Rummelig kontor-/klinikejendom beliggende i Rudkøbing bymidte tæt på handelsgaderne og med flot udsigt over Vejlen. Ejendommen, der er opført i gode materialer, anvendes for den overvejende del af nuværende ejer til administrationsformål. En del af bygningen er dog udlejet til dyreklinik.
Bygningen er indrettet med fælles vindfang med indgang til dyreklinikken, der er indrettet med stor reception samt diverse kontor-/kliniklokaler.
Den del af bygningen, ejer pt. anvender, er indrettet med venteværelse, fordelergang med kontorer i forskellig størrelse. Der er stort lyst mødelokale med skydedøre, så det er muligt at holde møde med mange deltagere.
Begge dele af bygningen er indrettet med de fornødne køkken- og toiletfaciliteter. Kontor- og mødelokaler er generelt forsynet med lyddæmpede lofter og lokalerne fremstår lyse og i pæn vedligeholdelsesstand.
Der er via indvendig trappe adgang til mindre kælder med fyrrum og depotrum.
Der er særdeles gode parkeringsforhold ved ejendommen. Foran ejendommen er der på egen grund indrettet parkeringsplads med 12 pladser og bag ejendommen findes offentlig parkeringsplads.
Ejendommen er naturligvis særdeles velegnet til kontor- og klinikformål, men det skønnes også muligt at ombygge den til beboelse.