Ærøskøbing Havn 19
5970 Ærøskøbing

Sagsnr. 73429-7

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

142 m²

427 m²

G

Erhvervs-/projektejendom

Ønsker du at eje den mest synlige og bedst placerede ejendom på Ærøskøbing Havn - så har du nu muligheden.

Dampskibsselskabet Ærøs oprindelige administrations- og godskontor, opført på den nuværende placering i 1939, sættes nu til salg. Ejendommen har siden 2005 været i Aktieselskabet Svendborg Avis' besiddelse.

Når du ankommer med færgen til Ærøskøbing Havn, så vil det sandsynligvis være den første ejendom, du ser. Det gule bindingsværkshus med rødt tegltag ligger med en unik placering på havneområdet.

Ejendommen er den eneste privatejede ejendom på havneområdet, og på den 427 m² store grund er der opført en ikonisk bygning med et grundplan på 142 m², som rummer entré/venterum, 3 kontorer, stort fælleskontor samt toiletter og mindre køkken. Bagerst i ejendommen er der charmerende højloftet lagerområde. Der er uudnyttet loft på det meste af ejendommen.

Til ejendommen hører mindre pakhus på 36 m².

Arkitekt A. Prior tegnede huset til Dampskibsselskabet Ærø af 1874, og bindingsværkshuset blev i 1931 opført på et område helt ude ved færgelejet. Der gik dog ikke mange år, før ejendommen var for lille, og da man samtidig ville forlænge og udvide jernbanesporene på havneområdet, så blev ejendommen ganske enkelt "rullet over" til den nye placering, som den har i dag. Samtidig blev der udvidet med et mindre pakhus. Ejendommens specielle grundplan skulle efter sigende skyldes, at ejendommen blev placeret langs med jernbanesporet, således at vejerboden i kontoret kunne veje jernbanevognene.

Der er tale om en ganske enestående mulighed for at erhverve en ejendom, med denne placering, historie og mulighed for synlighed på havnen i Ærøskøbing.

Garagen er p.t. udlejet til Ærøfærgerne A/S, som benytter garagen til opmagasinering. Den årlige leje udgør kr. 7.200,00 + moms.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

Niels Peter Nøddeskou-Fink

npn@nordicals.dk

+4530616109

Vestergade 165, 5700 Svendborg

+4563217090

5700@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top