Velbeliggende lager-/produktionsejendom, der er opført i røde sten med tagdækning i bølgeeternit. Ejendommen kan anvendes som lager og værksted med tilhørende kontor.
Værkstedet/lageret har en god loftshøjde og har 2 store porte, én i hver ende af bygningen, ovenlysvinduer samt kørefast betongulv. I forbindelse med værkstedet/lageret ligger kantine, omklædning og toilet.
Kontordelen har fin entre, storrumskontor samt yderligere mindre 2 kontorer. Dertil toilet, kopirum og tekøkken. Alt fremstår flot og præsentabelt.
Fra kontoret er der adgang til værkstedet.
Udenomspladsen anvendes til parkering og opmagasinering og består af en stor, indhegnet, kørefast plads belagt med grus. Ejendommen opvarmes med naturgas.
En regulær bygning i attraktivt industriområde, tæt på motorvejs tilslutning.