Lejemålet er beliggende få meter fra Torvet og skråt overfor Haderslev Domkirke, som årligt tiltrækker et stort antal turister.
Denne del af gågaden er med flere restauranter, specialforretninger, butikker og samtidig tæt på dammen.
Lokalet er indrettet med indgang fra gågaden. Stort, lyst salgslokale, med gode vinduespartier. Her har tidligere været restaurant/café, hvorfor en del af dette lokale har været godkendt til håndtering af fødevarer. Foruden det store salgslokale findes baglokale med lager og toilet. Derudover er der personaleindgang fra ejendommens gård. Der er 60 m² lager i kælderen, som kan medfølge lejemålet.
Foran ejendommen er der areal som senest har været anvendt til caféborde og stole, arealet kan ligeledes anvendes til gadevarer.
Lejemålets placering på Haderslev gågades sydlige ende, hvor et stort antal restauranter er placeret samt byens Torv og Domkirke, som året rundt tiltrækker mange besøgende, giver lejer af dette lokale optimale muligheder for at få disse besøgende ind i butikken.
Et rigtig fint lejemål, som udlejes til en attraktiv lav årlig leje.