Attraktiv erhvervsgrund med markant synlighed – direkte til E45
Nu udbydes en attraktiv erhvervsgrund med en enestående beliggenhed i første række til motorvej E45 ved afkørsel 68 Haderslev Vest. Med en imponerende facade på ca. 200 meter mod motorvejen, får din virksomhed maksimal eksponering overfor de mange tusinde daglige trafikanter.
Grunden har en strategisk placering med kun 15-20 minutters kørsel til Kolding og ca. 60 km til den dansk/tyske grænse ved Padborg, hvilket gør den ideel til både nationale og internationale aktiviteter. Samtidig tilbyder Haderslev Kommune attraktive vilkår, da der ikke opkræves dækningsafgift på erhvervsejendomme, hvilket kan give en betydelig årlig besparelse sammenlignet med placeringer i fx Trekantområdet.
Området er lokalplanlagt til erhverv inden for fremstillingsvirksomhed, lager, engros, vognmandsforretning, entreprenørvirksomhed, oplag og større værksteder. Der er også mulighed for etablering af kontor- og administrationsbygninger, herunder domicilejendomme.
Fakta om grunden:
Grundens pris er kr. 200 pr. m² Må bebygges op til 7.500 m² Mulig byggehøjde op til 12 meter Køber afholder selv evt. udgift til kloakbidrag og sædvanlige tilslutningsudgifter Grunden har ikke tidligere været bebygget eller anvendt, hvorfor der ikke bør være nogen form for jordforurening Der er tale om en erhvervsgrund med markant synlighed - direkte til E45