Ejendommen ligger på den sydlige side af Haderslevs store dam med kun 1,5 km til domkirken midt på gågaden. ~Området er kendetegnet som et villaområde med både ældre og nyere beboelsesejendomme.
Ejendommen har 5 beboelseslejligheder heraf er et lejemål beliggende i en del af tagetagen med egen udvendig adgang. De øvrige fire lejemål ligger i stueplan og har alle egen indgang. Tre af disse lejemål er indrettet i 2 plan med værelser på 1. salen. Lejemålene er alle i god stand og udlejer har aldrig haft udlejningsproblemer. Sælger har ejet ejendommen siden 1978.
Huset fremstår med pudsede facader og har under den nordlige del 2 garager. Garagerne bruges til depotrum. Ejendommens udenomsareal er bortset fra nogle flisebelagte terrasser primært belagt med grus, der også giver lejerne gode p-muligheder.