Velbeliggende erhvervsejerlejlighed i område under udvikling og med flere spændende erhvervslejere.
Ejerlejligheden er beliggende i ejerforening med to butikslejemål i stueplan og boliglejemål i de øvrige etager. Ejendommen er beliggende på Jomfrustien, som Haderslev Kommune har lavet en masterplan for, under navnet "Jomfrustien - Levende rum i Haderslev". For mere info om masterplanen: http://jomfrustien-haderslev.dk/blog/masterplan-for-jomfrustien-levende-rum-i-haderslev/
Erhvervsejerlejligheden er indrettet med kundeindgang via tilbagetrukket indgang, for såvel lejlighederne som det andet erhvervslejemål. Kunderne træder ind i lyst og regulært butikslokale, I baglokalerne findes personalerum og toilet.
Der gøres opmærksom på, at ejendommen sælges for konkursbo. Ejendommen sælges derfor uden ansvar for mangler af enhver art, såvel retlige som faktiske, bortset fra adkomstmangel. Man skal som køber derfor erklære sig indforstået med ikke at kunne gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor sælger i anledning af evt. mangler ved ejendommen, herunder retten til at hæve handlen, fordre afslag i prisen eller kræve erstatning, hverken nu eller senere.
Arealet kan anvendes til mange forskellige formål.