Naffet 2A
6100 Haderslev

Sagsnr. 210963

Ejendomstype

Etageareal

Grund

1.078 m²

784 m²

Herskabelig og historisk domicilejendom i bymidten

Midt i de gamle brostensbelagte gader i Haderslev midtby, finder man denne historiske ejendom, hvor dele af den, formegentlig kan dateres tilbage til omkring 1576.

Ejendommen er fredet og de seneste renoveringer er foretaget med respekt af husets oprindelige arkitektur og sjæl, hvor huset stadig fremstår nyrenoveret.

Huset har centreret indgangsparti med adgang til hall belagt med store ølandsklinker. Herfra er der adgang til lejemålene i stueplan og original trappe til 1. og 2. sal. Indretningen er med gamle træplanker, og i mange rum malede træpaneler og stuklofter m.m.

På ejendommens bagside er der næsten niveaufri adgang til kælderen, hvor der er indrettet fælles køkken og kantine for husets brugere. Kældergulvene er isolerede, og man har anvendt mursten som overflade på de fleste kældergulve. Indretningen er rustik og giver en særlig sjæl samt atmosfære, hvor man fornemmer husets alder.

Ejendommen har nyere tagbelægning med undertag. Store dele af tagetagen er udnyttet og indrettet til kontor, hvor loft er ført til kip. Der er i tagetagen etableret en indskudt etage med " durchsicht" som ét stort fælleskontor i 2 niveauer.

Bag ejendommen er der anlagt 5-6 p-pladser med brostensbelægning til brugerne af huset.

Anvendelse:
Ejendommen anvendes i dag til kontorbrug og stueplan er p.t. udlejet til Haderslev boligselskab. 1. og 2. sal er ledige. Ejendommen kan anvendes som domicilejendom eller som flerbrugerejendom til liberale eller kreative erhverv.

Ejerlejligheder:
Hele eller dele af ejendommen kan eventuelt indrettes til boligformål. Der kan indrettes herskabelige lejligheder med mulighed for ejerlejlighedsstatus.

Husets historie:
Naffet 2 fremstår i dag med klassicistisk facade, men har indeni forskellige elementer i barok stil.
Bygningen har gennem århundrederne været brugt til forskellige formål. Den ældste del af bygningen menes at kunne dateres tilbage til det middelalderlige Haderslevhus' jægeri, ca. 1576, men huset har ligeledes været beboet af amtsforvaltere frem til ca.1855. Store dele af bygningen er sandsynligvis opført med sten fra det i 1644 nedbrændte renæssanceslot Hansborg, da man i gårdsiden har fundet sten af samme størrelse og materiale, som er blevet fundet ved udgravninger af slottet. Bygningen var tidligere opført i bindingsværk ud til gaden, men under en meget tiltrængt restaurering i 1989, genskabte man den klassicistiske facade fra 1805. Flere steder inde i huset kan man finde detaljer i barokstil, eksempelvis døre og det øverste led af trappen, som er udsmykket i barok stil.

Læs mere

Denne ejendom er solgt

Vil du vide mere?

René Damkjær

red@nordicals.dk

+4523954466

Storegade 88, st, 6100 Haderslev

+4574532900

6100@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top