Den tidligere motorfabrik på Lavgade 50 er blevet gennemgribende totalombygget og færdiggjort i 2025. Resultatet er et moderne og inspirerende kontormiljø i en rå New Yorker-stil, hvor industrielle detaljer møder nutidens krav til funktionalitet og komfort.
Ejendommen tilbyder et unikt kontorfællesskab med adgang til et stort og imponerende fælles forsamlingslokale på hele 247 m², som lejerne frit kan benytte til eksempelvis fællesmøder, præsentationer, workshops og events.
Der udbydes i alt to kontorlejemål i inspirerende omgivelser: Lejemål 1: Kontor på 45 m², som med tillagt vægtet fællesareal udgør et samlet lejemålsareal på 103 m². Lejemål 2: Kontor på 90 m², som sammen med tillagt vægtet fællesareal giver et samlet lejemålsareal på 189 m².
Ejendommen råder desuden over et lukket og hyggeligt gårdmiljø, der kan anvendes som opholdsareal.
Der er parkeringsmuligheder direkte ved kontorerne, hvilket er en klar fordel for både medarbejdere og besøgende.
Beliggenheden er særdeles attraktiv med kort afstand til gågaden, indkøbsmuligheder samt offentlig transport, hvilket sikrer nem adgang for både ansatte og kunder.
Dette lejemål er ideelt for virksomheder, der ønsker at blive en del af et moderne kontorfællesskab i et karakterfuldt og inspirerende miljø.