Centralt i Aabenraa finder du denne boligudlejningsejendom i rolige omgivelser. Med ejendommens placering, er man tæt på centrum og alle byens faciliteter samt tæt på campus og sportsfaciliteter. Ejendommens facade er i røde mursten. Taget er udskiftet i midten af 00'erne og vinduerne er løbende blevet skiftet. Ejendommen har således et lavt vedligeholdelsesniveau på klimaskærmen. Der er ligeledes drænet rundt om ejendommen.
Ejendommen rummer 6 lejemål, der alle er udlejet. Lejlighederne er løbende vedligeholdt og renoveret, bl.a. er 4 af fire af lejlighederne opdateret med nye køkkener og badeværelser Derudover er der kælder, som er indrettet til depotrum, vaskerum samt mulighed for opbevaring af cykler mm. Kælder fremstår meget velholdt og uden fugt.
Fra ejendommens centrale trapperum, er der adgang til tagetagen på ca. 100 m2 som i dag er uudnyttet.
Ejendommens grundareal udgør kun 500 m2 og størstedelen af udenoms arealerne er befæstet med grus. Dette gør at der er minimal af arealer der skal passes. Der er i dag 2 carporte på ejendommen som er udlejet og der vil være mulighed for at etablere yderligere parkeringspladser på grunden.