Central beliggende ejendom med optimeringsmuligheder
Med centrumstenen lige foran ejendommen, findes mere central beliggenhed ikke. Ejendommen, der er opført i 3 plan med tilhørende kælder, indeholder i stueplan og på 1. sal erhvervsarealer og en stor bolig på 2. sal. Stueplanen har været anvendt til pengeinstitut og er derfor indrettet til dette formål med stort åbent kontormiljø samt mindre kontorer og mødelokaler. På 1. salen findes ligeledes kontor- og mødefaciliteter. Lejligheden på 2. sal er flot indrettet og har udsigt til Aabenraa Havn. Lejligheden har ligeledes adgang til stor tagterrasse.
Det kan være en mulighed at omdanne nogle af de mange kvm. til bolig og dermed optimere udlejningen af disse.
Den ene kælder er over terræn og har indgang direkte fra parkeringspladsen bag ejendommen. I øvre kælderplan er indrettet personalerum og gode arkivrum.
I grundarealet på 910 m² er også parkeringsareal bag ejendommen, som kan benyttes af lejere og dertilhørende kunder og medarbejdere.