Niels Bohrs Vej 9
6700 Esbjerg

Sagsnr. 4107-S

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

6.416 m²

18.600 m²

C

Kontantpris

Købspris pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

22.000.000 kr.

3.429 kr.

58.158 kr.

9 kr.

Attraktiv erhvervsejendom med potentiale i Esbjerg

Markant og alsidig ejendom med stort potentiale - Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
På en attraktiv adresse i Esbjerg udbydes nu en sjældent udbudt ejendom med en stærk historik og et væld af muligheder. Niels Bohrs Vej 9 er en kvalitetsbygning, der tidligere har huset Syddansk Universitet og derfor er opført med fokus på funktionalitet, rummelighed og fleksibilitet - egenskaber, der gør den ideel til en bred vifte af formål.

Ejendommen fremstår i god stand og rummer et stort udviklingspotentiale for både offentlige og private aktører. Uanset om man ønsker at videreføre en uddannelsesinstitution, etablere kontorfaciliteter, udvikle et innovationshus eller skabe et kulturelt samlingspunkt, er rammerne her til stede.

Sælger har fået udarbejdet inspirationsmateriale for så vidt angår ungdoms- og seniorboliger samt hotel. Dette kan rekvireres hos medvirkende ejendomsmægler.

Central beliggenhed med stærke forbindelser
Placeringen er en af ejendommens helt store styrker. Med kort afstand til både Esbjerg centrum og flere af byens øvrige uddannelsesinstitutioner, er der tale om en beliggenhed, der både er central og strategisk. Området er præget af et aktivt studiemiljø, gode transportforbindelser og nærhed til både byliv og grønne områder - en kombination, der gør ejendommen attraktiv for både studerende, ansatte og besøgende.

Indbydende og funktionelle rammer
Indvendigt byder bygningen på højloftede lokaler med et flot naturligt lysindfald, hvilket skaber en behagelig og inspirerende atmosfære. Et stort auditorium giver mulighed for afholdelse af forelæsninger, konferencer eller kulturelle arrangementer, mens et rummeligt fællesområde indbyder til samarbejde, netværk og socialt samvær.

Ejendommens indretning er fleksibel og kan tilpasses mange forskellige behov - fra undervisning og kontor til laboratorier, kreative værksteder eller sundhedsrelaterede funktioner.

Grønne oaser og arkitektonisk harmoni
Udenfor mødes man af velanlagte udenomsarealer, der er gennemtænkt og indbydende. Små grønne oaser og hyggelige gårdrum mellem bygningerne skaber et levende og harmonisk miljø, hvor man kan tage en pause, holde uformelle møder eller blot nyde omgivelserne. Disse udearealer bidrager til ejendommens helhedsindtryk og gør den til et attraktivt sted at opholde sig - både for daglige brugere og besøgende.

Denne ejendom er en sjælden mulighed for den rette aktør at sætte sit præg på en markant bygning i hjertet af Esbjergs videns- og udviklingsmiljø.

Ejendommen sælges for Freja Ejendomme, statens ejendomsselskab.

Kontakt Nordicals erhvervsmæglere på 76110160 og forhør nærmere eller book en fremvisning.

Læs mere

Vil du vide mere?

Lene Thiim Roelsen

ltr@nordicals.dk

+45 2091 0086

Danmarksgade 36, 6700 Esbjerg

+4576110160

6700@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top