Introduktion: Nordicals erhvervsmæglere udbyder denne gamle charmerende nostalgiske ejendom i Sjællandsgade til salg.
Dette er en af Esbjergs ældste bygninger, ejendommen har gennem tiderne været udlejet til talrige børnerige familier bl.a. til Vognmanden øverst oppe, hvor der boede 10 børn & to voksne.
Ejendommen er også kendt for Frugt- og grønthandler / Egons Gamle butik eller Gartneren i Sjællandsgade.
Beliggenhed: Ejendommen er beliggende i Sjællandsgade i den indre bydel i et område med etageejendomme til beboelse. Der er generelt kort afstand til Havnen, Banegården, BROEN Shopping center og Gågademiljøet.
Førhen var Sjællandsgade en hyggelig butiksgade med mange små forretninger, ismejerier, slagter (Theilgaard lå i nr. 17), skomager & børn, der legede i gaden - hvor i dag er det meste udlagt til beboelse.
Beskrivelse: Ejendommen er jf. BBR opført i 1897 og til-/ombygget i 1948.
Ejendommen er indrettet til flere beboelseslejligheder og butik i stuen, ydermere kan butikken på 55 m² i stuen omdannes til bolig.
Ejendommens 1. sal er indrettet til 2 lejligheder på 55 m² og 65 m². Hele 2. salen er indrettet til en større lejlighed på 78 m².
Der er mulighed for parkering på gaden foran ejendommen.
Tilhørende ejendommen er der en stor hyggelig gårdhave til benyttelse af lejerne, samt overdækning til cykler, drivhus og diverse højbede.
De nuværende lejere, er lejere der kender ejendommen rigtig godt og har boet der i mange år.
Kunne du tænke dig at se nærmere på denne mulighed, så kontakt Nordicals erhvervsmæglere på 7611 0160.