Introduktion: Nordicals erhvervsmæglere udbyder en velbeliggende grund til salg i centrum af Esbjerg. Grunden rummer et 781 m² byggefelt, ideel til opførsel af etageejendom til boligudlejning.
Beliggenhed: Grunden har en god beliggenhed i centrum, beliggende i et blandet boligområde fordelt som almene boliger samt forskellige erhverv og institutioner. Beliggenheden er attraktiv for en bred målgruppe af lejere, da der er gåafstand til Esbjergs indre by- og handelsliv, herunder læge, skole, gågaden, restauranter og dagligvarer m.v. Desuden er der nem adgang til offentlige transportmidler.
På grunden er der gode muligheder for at etablere af P-pladser, hvilket er en sjældenhed i Esbjerg C, og særdeles attraktivt. Ligeledes kan der etableres adgang til den lille hyggelige park i Kronprinsensgade, som giver lejerne mulighed for at nyde grønne områder i midtbyen.
Områdets anvendelse fastlægges til centerboliger med tæt-lave og etageboliger. Der kan gives mulighed for friluftsfaciliteter, institutioner, sundhedserhverv, serviceerhverv og liberalt erhverv i en bolig, boligområdebutik, små håndværkserhverv og beslægtede aktiviteter.
Bebyggelsesprocent max 100, jf. kommuneplanrammen.
Anvendelse: Grunden er særdeles velegnet til opførsel af boligudlejningsejendom, men rummer flere spændende muligheder for byggeprojekter, jf. kommuneplanrammen. En sjælden mulighed i hjertet af byen.
Bagerst i opstillingen er vedlagt tegningsmateriale med eksempler på muligt byggeprojekt i 2 etager med i alt 9 lejemål på 46-83 m², samt tilhørende baggårdsområde med bl.a. opholdsareal og P-pladser.
Det bemærkes at grunden sælges i selskab.
Kontakt Nordicals i dag og hør nærmere på 7611 0160