Foldgårdsvej 21, Vester Nebel
6715 Esbjerg N

Sagsnr. 3596-S

Ejendomstype

Etageareal

Grund

600 m²

1.760 m²

Kontantpris

Købspris pr. m²

Årlig driftsudgift

Årlig driftsudgift pr. m²

1.850.000 kr.

3.083 kr.

10.759 kr.

18 kr.

Håndværksejendom i Vester Nebel sælges

Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere udbyder denne gode erhvervsejendom i Vester Nebel til salg. Aktuelt anvendes ejendommen til tømrer- og snedkerforretning, og faciliteterne hertil er helt i top med både værksted, lager og kontor. Tilhørende ejendommen er anlagt et stort befæstet og indhegnet udeareal.

Beliggenhed:
Ejendommen har beliggenhed i Vester Nebel, imellem Esbjerg og Varde. Ejendommen ligger i et mindre erhvervsområde i byen, hvor virksomheder som Vester Nebel Autoservice, Alkoprint og Dansk Plast holder til.
Vester Nebel er en landsby i udvikling med stadig flere tilkommende erhvervsvirksomheder, men også udbygning med nye parcelhusgrunde. Byen er ligeledes præget af et aktivt fritids- og foreningsliv qua et lokalt godt sammenhold og engagement.

Der er gode til- og frakørselsforhold til ejendommen, ligesom der er nem adgang til hovedvej og motorvejen, som forbinder Vester Nebel til de omkringliggende større byer og opland.

Beskrivelse:
Ejendommen er opført i 1984 med til-/ombygning i 2000, jf. BBR. Den rummer 600 m² erhverv og fordeler sig på 2 etager. I stueplan findes der i bygningens forreste del indrettet med et stort forkontor, depot/arkivrum, samt personalefaciliteter i form af frokoststue med køkken, samt omklædning med bad og toiletter. Midt for i bygningen er etableret en rummelig ind- og udleveringshal, og i hele etagens bageste del er en stor værkstedshal, indrettet med faciliteter til tømrer- og snedkervirksomhed samt lagerplads. Fra værkstedet er der direkte adgang til det store udeareal via port, med rigelig plads til på- og aflæsning af materialer og varer.
På 1. salen er der indrettet kontorlandskab med kontorlokale, stort mødelokale samt arkivrum, der oplagt til printer, opbevaring m.v.

Ejendommens tilhørende udeareal er befæstet med hhv. SF-sten og grus, ligesom hele grunden er indhegnet. Der er god plads til at også større transport kan køre helt ned til værksted og lager. For enden af grunden findes desuden et større skur, der er velegnet til opbevaring af f.eks. anhængere/trailere samt materiel og redskaber.

115 m² af ejendommen er udlejet, men kan opsiges med 3 måneders varsel.

Anvendelse:
Ejendommen kan anvendes til mange former for håndværks- og lagererhverv, men også mindre produktionsvirksomheder.
Der er desuden mulighed for at ejendommen omdannes delvist til beboelse. Der henvises til lokalplan.

Kontakt Nordicals på 7611 0160 og forhør nærmere.

Læs mere

Vil du vide mere?

Martin Lind Bachmann

mlb@nordicals.dk

+4561421945

Danmarksgade 36, 6700 Esbjerg

+4576110160

6700@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top