Lager med udenomsareal udlagt til autocampere - 14 pladser
Introduktion: Nordicals erhvervsmæglere udbyder god hal i Outrup til salg. Restgrunden er udlagt til autocampere med plads til 7 autocampere, alle med strøm.
Beliggenhed: Ejendommen er beliggende i Outrup, en lille by, som årligt har en stor gennemkørsel af turister og campister.
Ejendommen har en 2.443 m² stor grund.
Beskrivelse: Ejendommen indeholder 2 haller på hhv. 404 og 112 m². Hallen på 404 m² er jf. BBR bygget i 1978 og er opdelt med en kold del med hejseport ud mod vejen og en isoleret del. Der er adgang via dobbeltdør mellem de 2 haller. I enden af bygningen findes nyere information/reception til brug for de overnattende autocampister, hvor der er selvbetjening for leje af grund, wifi og strøm. Endvidere findes kontor/stue, 2 toiletter samt frokoststue alt til brug for de overnattende autocampister. Der er nyere elinstallationer i den bagerste del af bygningen.
Ved siden af hallen er lavet 14 pladser til autocampere med strøm, som hyppigt bliver brugt af de mange turister og campister i området. Yderligere pladser bag bygningen er under konstruktion.
Foran ejendommen findes befæstet areal med tømmeplads til tømning af autocamper toilet, dunk og holdingtank - udstyret med nyt kloaksystem.
Hallen på 112 m² er jf. BBR opført i 1989 som en kold hal uden fast bund til opbevaring.
Der er på nuværende tidspunkt lejer i bygningen, som bruger ejendommen til autocamper-udlejning samt hallerne til privat brug. Ejendommen kan dog frigøres.
Anvendelse: Ejendommen er ideel til fortsat brug for udlejning til autocampister, hvor hallerne kan bruges til egen produktion/lager. Alternativt kan ejendommen erhverves som investering, hvor nuværende lejer forbliver i ejendommen, indtil deres lejekontrakt udløber den 01.06.2025.