Østergade 40

Sagsnr. 53561650

6900 Skjern

Ejendomstype

Etageareal

Grund

Energiklasse

2.145 m²

1.870 m²

D

Denne ejendom er solgt

Iøjnefaldende ejendom - ideel til boligprojekt

Spændende erhvervsejendom - ideel til etablering af boliger - i det centrale Skjern.

Med placering midt i byen og med hurtig adgang til alle fornødenheder, uddannelsesinstitutioner, skøn natur og transport, fås her en flot, pudset og malet, vinkelejendom, i den østlige bydel.

Ejendommen er opført i 1942 og er løbende om- og tilbygget. I 1987/1988 er 1. sal og tagetagen ombygget og udnyttet og der er bl.a. opført kviste -10 stk. mod Østergade og 6 stk. mod Nylandsvej. Senest, i 1998 er der bl.a. etableret 2 beboelseslejligheder - én på hhv. 1. og én på 2. sal. Mod parkeringsarealet (syd) er der tilsvarende i 1998 isat ovenlysvinduer i stort omfang. Taget fremstår velholdt.

Huset er i dag indrettet som primært kontor, og der er hovedindgang i facaden mod Østergade. I øvrigt er der i stueetagen monteret store facade/udstillingsvinduer (træ/alu) - mod begge gader, ligesom der er adskillige indgange til henholdsvis personale samt beboere.

Der er indrettet med store, åbne kontorer samt cellekontorer og mødelokaler - bl.a. bag glasvægge. I stueetagen er desuden adskillige arkiv-, IT- og depotrum, toiletfaciliteter samt stort og flot - fuldt funktionelt - køkken og kantine med plads til ca. 45 spisende personer.

På 1. sal er der indrettet med fordelergang til adskillige små kontorer - 15 stk. i alt, tillige med storrum, fællesarealer, depoter og trappeadgang. På denne etage er der også, i ejendommens vestlige ende, en beboelseslejlighed på ca. 68 m². Lejligheden er indrettet med åben stue/køkken, værelse samt toilet/bad.

På 2. sal er der i dag hhv. 13 enkeltmandskontorer fordelt fra gang, som bedst beskrives som mere end en fordelergang, pga. bredden. Ligeledes findes 2 store, separate, åbne kontorer.

Ligeledes findes der på 2. sal en enkelt eksisterende beboelseslejlighed på ca. 52 m². Lejligheden er indrettet med åben stue/køkken, garderobe samt toilet/bad.

1. og 2. sal er ideelle til ombygning til beboelseslejligheder, idet der er kvistene mod Østergade og ovenlysvinduer mod syd, således et attraktivt lysindfald fra begge sider. Der anses gode muligheder for - eksempelvis - at etablere påhængte altaner, mod syd.

Ejendommens kælder er i dag indrettet til arkiv og rummer mange hyldemeter. Kunne også indrettes med depotrum tilhørende eventuelle fremtidige lejligheder. Ejendommen har også et par garager, overdækkede arealer og gårdhaver, hvorfor kombinationen af boligudlejning og erhvervslejemål vil være optimal.

Der er i gården plads til cirka 25 biler.

En rigtig spændende ejendom med masser af potentiale, som fortjener at blive set.

Læs mere

Michael Odderskjer Jensen

mij@nordicals.dk

+4530661165

Dalgas Plads 6, 1, 7400 Herning

+4570254052

7400@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Vil du kontaktes?

Lignende ejendomme

Til top