Yderst charmerende boligudlejningsejendom i hjertet af Ringkøbing.
Ejendommen, der er opført i 1916 og senest ombygget stort set overalt i 2015, består af 8 boliglejemål i varierende størrelser samt garageanlæg med 5 garager.
Ejendommen og lejemålene er nænsomt renoveret med respekt for og med bevarelse af huset meget flotte stil og charme. Bygningen er opført i de flotteste munkesten, med tegltag og med sprossede trætermovinduer.
Lejemålene har adresse i hhv. Østergade 33, Østergade 35 og Chr. Husteds Vej 12A-D. Der er 5 lejemål i gadeplan og 3 på 1. sal.
I forbindelse med renoveringen i 2014 / 2015 er der lagt nyt tegltag på længen ved Chr. Husteds Vej, nye kviste blev sat på overalt, nye vinduer på 1. sal, nyt el og vvs i alle lejemål m.v., ligesom lejemålene indvendigt er renoverede, så de fremstår meget indbydende og lyse - og er i størrelserne fra 48 - 125 m²
Udover de 8 lejemål er der 5 garager i det hyggelige flisebelagte gårdmiljø, hvortil der er adgang via vognport. Herudover en mindre græsplæne. Grunden er ialt 1.007 m².
Sælger sørger for, at ydermuren ud mod Chr. Husteds Vej bliver omfuget inden overtagelsesdagen.
Der er ikke langt til gågademiljøet, indkøb, offentlig transport, og de hyggelige gader i Ringkøbing mod havnen.
Der vil være tilbudspligt overfor lejerne, jfr. Lejelovens § 100, i forbindelse med indgåelse af købsaftale.