Smuk og meget spændende ejendom i hjertet af Ulfborg
Meget smuk og ikonisk ejendom beliggende centralt i Ulfborg.
Ejendommen består af hhv. Harbogade 1 og Harbogade 3, der er helt sammenbyggede og består derfor som én enhed. Ejendommene er begge opført i 1900 og ombygget i 1974.
I dag indeholder ejendommen en stor og velfungerende dametøjsforretning, der har været lejer i bygningen i mange år - lejemålet fremstår i god og funktionel stand - og har en særdeles god synlighed lige midt i Ulfborgs centrum.
På 1. sal er der en stor og flere steder herskabelig lejlighed, der består af spisestue med udgang til terrasse, værelsesafdeling med flere værelser og badeværelse samt bryggers. Fra spisestuen er der adgang til 'Harbogade 3', der i princippet består af en separat lejlighed, der indeholder flere værelser samt badeværelse.
Hele 2. sal har der tidligere været beboelse, men denne fremstår nu som et uudnyttet loftsrum.
Der vil formentlig være mulighed for at lave flere boliglejemål i forskellige størrelser i ejendommen. Dette vil naturligvis forudsætte ansøgning om byggetilladelse hos kommunen.
Det må forventes, at der skal ske ombygning / renovering af ejendommen.
Det samlede areal for ejendommene udgør 433 m². Bl.a. er der carport til ejendommen og den øvrige grund er udlagt i flisebelagt areal.
Ved køb af denne ejendom får du en mulighed for at sætte dit eget præg på indretningen af 1. og 2. sal og samtidig en god og stabil lejer i butikken.