Lejemålet har en attraktiv placering på Danmarksgade - en af Fredericias mest besøgte handelsgader - og tilbyder ideelle rammer for café, restaurant eller takeaway med høj synlighed og god kundetilstrømning.
Lejemålet fremstår indbydende med en bred og markant facade ud mod Danmarksgade, hvilket sikrer høj synlighed og et stærkt førstehåndsindtryk. Der er adgang fra to separate indgange, hvilket åbner op for fleksible koncepter, opdeling eller særskilt kunde- og personaleadgang. Indretningen byder på et regulært serveringsområde langs facaden, ideelt til borde og disk. Bagerst i lokalet fører et par trin op til et mindre rum, velegnet til loungeområde, ekstra siddepladser eller børneaktiviteter. I den modsatte ende findes et baglokale med installationer til køkken, samt adgang til en kælder med god lagerkapacitet. Fra køkkenet er der direkte adgang til en baggård med plads til affaldshåndtering.