Fleksibel erhvervsejendom med lager, produktion og kontor – tæt på E20
På Nordensvej 15A-B i Taulov Erhvervspark udbydes en moderne ejendom på i alt 3.418 m², fordelt på to separate bygninger. Ejendommen kan opdeles i to lejemål på 1.287 m² og 2.131 m², hvilket giver stor fleksibilitet for virksomheder med behov for lager, produktion eller kombineret drift.
Begge bygninger byder på lyse og højloftede haller, flere porte i terræn- og rampehøjde samt gode tilkørsels- og manøvrearealer. Derudover findes showroom- og værkstedsområder, moderne kontorer med glaspartier, mødelokaler, kantine og tekøkken. Mezzaninarealer giver ekstra plads til lager eller arbejdsstationer.
Ejendommen er beliggende i Danmarks logistiske knudepunkt - kun 2 minutters kørsel fra motorvej E20 (TSA 61) - med nem adgang til hele landet, havn, jernbane og Billund Lufthavn. Et oplagt valg for virksomheder, der ønsker en præsentabel og funktionel base i et vækstområde.