Stakkesvang 1, Taulov
7000 Fredericia

Sagsnr. 014108

Ejendomstype

Grund

110.046 m²

Kontantpris

Årlig driftsudgift

46.000.000 kr.

724 kr.

Særdeles velbeliggende erhvervsgrund

Stakkesvang 1 er beliggende i et af Danmarks mest centrale og infrastrukturelt stærke erhvervsområder i Taulov. Området er strategisk placeret tæt ved motorvej E20, Taulov Transportcenter og jernbaneterminalen, hvilket giver optimale logistik- og transportmuligheder for virksomheder med både national og international rækkevidde.

Grunden er omfattet af Lokalplan 392 - Erhverv ved Stakkesvang, Taulov (Etape 1), som danner rammen for udviklingen af et moderne og fremtidssikret erhvervsområde. Lokalplanen er blandt andet udarbejdet som led i planlægningen af et nyt distributionscenter for grøn brint, hvilket understreger områdets rolle i den grønne omstilling og dets potentiale for energi- og teknologitunge virksomheder.

LP392 sikrer mulighed for etablering af erhvervs-, håndværks- og industrivirksomheder samt tekniske anlæg. Samtidig stiller planen krav om hensyn til grundvandsbeskyttelse og miljø, særligt i de dele af området der ligger i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Her må der ikke etableres aktiviteter, som udgør en risiko for grundvandet, og regnvandsbassiner skal etableres med tæt membran.

Området har historisk været anvendt som landbrugsjord og er vurderet som uforurenet i dele af lokalplanområdet, hvilket skaber et attraktivt udgangspunkt for udvikling uden omfattende miljømæssige barrierer.

Med sin stærke infrastruktur, klare planmæssige rammer og sit fokus på fremtidens energiløsninger er Stakkesvang 1 et ideelt udviklingsareal for virksomheder, der ønsker en strategisk placering i et af landets mest dynamiske erhvervsknudepunkter.

Ændring af arealstatus og usikkerhed om grundskyld.

Det udbudte grundareal er aktuelt under omklassificering fra landbrugsjord til erhvervsjord. Denne ændring medfører, at ejendommen fremadrettet vil blive vurderet efter reglerne for erhvervsarealer i stedet for landbrugsarealer.

Da omklassificeringen endnu ikke er endeligt registreret hos de relevante myndigheder, foreligger der på nuværende tidspunkt ingen fastsat grundskyldspromille for arealet. Den fremtidige grundskyld vil derfor først kunne beregnes, når den offentlige vurdering er opdateret, og den tilhørende grundskyldssats er fastlagt af kommunen.

Køber må således påregne, at grundskylden kan afvige væsentligt fra den nuværende landbrugstakst, og at der er en vis usikkerhed forbundet med den fremtidige skatteopkrævning, indtil arealstatus og vurdering er endeligt fastsat.

Læs mere

Vil du vide mere?

Henrik Lundsgaard Nielsen

hln@nordicals.dk

+4540179090

Birkemose Allé 37A, 1. sal, 6000 Kolding

+4576310160

6000@nordicals.dk

Besøg vores mæglerside

Lignende ejendomme

Til top